1 - Helligånden - Gud som lærer, eller: Helligåndens generelle virke i verdenen.

Helligånden er ikke en ånd, der udelukker de kristnes forstand, men er derimod i Jesaja 11,1-5 beskrevet bl. a. som visdommens og forstandens (eller forståelsens) ånd:

"Men der skyder en Kvist af Isajs Stub, et Skud gror frem af hans Rod; og Herrens Ånd skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Ånd, Råds og Styrkes Ånd, Herrens Kundskabs og Frygts Ånd. Hans Hu står til Herrens Frygt; han dømmer ej efter, hvad Øjnene ser, skønner ej efter, hvad Ørene hører. Han dømmer de ringe med Retfærd, fælder redelig Dom over Landets arme. Voldsmanden slår han med Mundens Ris, gudløse dræber han medLæbernes Ånde. Og Retfærd er Bæltet, han har om sin Lænd, Trofasthed Hofternes Bælte."

Helligånden skal ikke opfattes som en hemmelig ånd fra en lille Aladdins lampe som de kristne råder over, men udover at stå til den troendes disposition som den der oplyser om Guds ord og leder ind i Guds vilje, er Han i almindelighed den ånd gennem hvilken Gud hjælper ethvert menneske til at udvikle sine tankefakulteter for så at komme til en forståelse af realiteten og Guds skabning og derigennem få evnen til at søge sandheden og derved som muligt blive modtagelig imod Helligåndens specielle oplysning om Guds retfærdighed og dom (Joh. 16, 8: "... overbevise Verden om Synd og om Retfærdighed og om Dom").

Når der eksisterer noget logisk, godt, fornuftigt, retfærdigt, sand, virkelig intelligent og gudsfrygtigt i denne verden, så er det kun Helligåndens fortjeneste. Hver gang et statsstyre gør noget fornuftigt og retskaffent, så er det grundet i en indflydelse af Helligånden, selv om flertallet af regeringsmedlemmerne ikke bryder sig om Gud.

Når en elev i skolen lærer at forstå realiteten (ikke drømmeverdenen) så er dette et indirekte værk af Helligånden, fordi kun Helligånden er den ånd, der er fra Gud, og kun Gud er den som har skabt skabningen og dermed realiteten og som har styr på den.

Djævelen forsøger altid at tilsløre, deformere, nægte eller bøje realiteten og dermed retten. Han vil ikke at mennesket finder sig til rette i verdenen og får styr på tingene, han vil at mennesket bliver til en viljesløs træl. Helligånden hjælper mennesket til at få orden i tilværelsen. Selv i det mørkeste Papua-NyGuinea, når en stenalder-indianer dér fortæller sin lille søn at et krympehoved plus endnu et krympehoved giver to krympehoveder, så er dette regnestykke kun muligt gennem Helligånden, som er menneskets store læremester. (Fremstillingen af krympehoveder er IKKE inspireret af Helligånden!).

Enhver sand form af undervisning sker pga. Helligåndens virke og uden Helligånd kan der ikke være nogen form for sand undervisning, kun fordummelse, løgn, forførelse og beruselse. På en meget tilspidset måde kunne man enda sige at "Undervisningsministeriet" egentlig skulle hedde "Helligåndsministeriet", selv om den muligvis ikke er på Helligåndens side rent "politisk" set. Men når selv det mest sekulære og antikristne Undervisningsministerium, selv når alle dens betjente dyrker spiritisme, når så dette Undervisningsministerium udvikler en regnebog til børn, hvorigennem man kan lære at tælle, selv om den er fuld med tegninger af djævle og slanger som bider sig i halen (et af yndlingsmotiverne af spiritisterne), så er dens tilblivelse dog kun mulig gennem Helligånden. Fordi var der ikke nogen Helligånd, så ville ingen kunne finde ud af, hvordan man får et barn til at tælle fra 1 til 3, fordi man nemlig næppe selv havde muligheden til at koncentrere sig på sådant noget. Måske ville menneskene ikke engang kunne finde ud af, hvor mange fingre de havde på handen, fordi de skulle hele tiden passe på at de ikke blev spist af andre.

En gang i fremtiden bliver Helligånden nemlig fjernet fra jorden (2. Thess. 2, 7: Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først må komme af Vejen. "Den" mener mange bibelfortolkere er Helligånden som sammen med menigheden forlader jorden når sidstnævnte bliver bortrykket ved Herrens genkomst). Når dette sker, vil denne verden blive komplet fjollet. Denne "Råds og Styrkes Ånd" som hele verdenen er støttet på uden at lægge mærke til det, denne "retfærdighedens" og "Gudsfrygts" Ånd, som gjorde at menneskene af og til gjorde noget nyttigt, er borte, der er ingenting tilbage af det som støtter menneskeheden. Det vil være som i en sygehusafdeling med udelukkende psykisk syge, hvis de alle sammen går fuldstændig amok på én gang. Menneskene vil begynde at spise hinanden og ethvert statsstyre vil bryde sammen. Der vil ikke være nogen form for lov og orden. Så vil antikristen måske overtage styret og oprette sin "ersatz"-religion. Han vil så ophøje sig som Gud som alle skal tilbede og derved vil der være en relativ form for orden, men kun indtil Gud afslutter det hele. 

2 - Helligånden - Gud som missionær, eller: Helligåndens specielle virke i verdenen.

Helligånden, udover at lære menneskene at tænke i almindelighed og kende Guds skabning, oplyser om Guds eksistens uafhængig af skabningen og om Guds specielle vilje, dvs. den som ikke kan ses i skabningen hhv. den almindelige realitet.

Han overbevise(r) Verden om Synd og om Retfærdighed og om Dom (Joh. 16, 8). Dette gør han for at gøre menneskene rede til at acceptere Guds forsoningsoffer i Jesus Kristus. 

3 - Helligånden - Gud som apostel, eller: Helligåndens virke i menigheden.

Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligånd: "Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem." (Apg. 13, 2)

Helligånden kan vejlede en menighed som helhed og derved virke som en leder af menigheden.

Lige som apostlene bliver Helligånden dog ofte desværre ikke opfattet som ven, men som én der sniger sig ind, som en potentiel fare. I sådanne tilfælde kan Helligånden ikke virke i menigheden, kun i enkelte kristne. I de fleste tilfælde får Helligånden kun lov til at velsigne menighedens beslutning, som den har taget uden Ham. Derefter bryster man sig og siger at "Ånden har ledet os til at beslutte som følger", eller: "Vi følte Helligåndens nærvær og samtykke efter at vi var kommet til denne beslutning.". Her driver man gæk med Helligånden.

Helligånden vil gerne vejlede og kalde, men når menigheden ikke vil adlyde det som står klart sort på hvidt i Bibelen, det som Jesus påbyder, når den så ikke vil adlyde det, hvordan vil den så kunne få noget at høre fra Helligånden som vedrører kun dem og ikke menigheden i almindelighed? Sådan en menighed er derimod i fare for at falde under Guds dom, en dom som består i at Gud får dem til at lade sig vildlede ved nogle selv udtænkte eller dæmonisk inspirerede "profetier" ("Fred, fremgang, vækkelse, ingen fare") for at den skal tro endnu mere på løgneren!

4 - Helligånden - Gud som sjælesorger, eller: Helligåndens virke ved den enkelte kristne

Sandhedens Ånd, ... skal... vejlede eder til hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder.

(Joh. 16, 13).

Den kristne, som virkelig leder efter sandheden, får personlig hjælp af Helligånden. Helligånden er den ånd i hvilken menneskelige mennesker kunne skrive Bibelen, derfor er der ingen bedre vejleder gennem Bibelen end Helligånden selv. Fordi ligesom Helligånden kendte til de menneskelige følelser, svagheder, ambitioner, lidenskaber, lidelser og smerter som skribenterne af Bibelen havde, kan han nu også bruge en menneskelig kristens lidelser, egenarter og skrøbeligheder til bedre at kunne forstå Bibelen, når denne kristne også virkelig leder efter mere lys fra Gud.

Helligånden leder de kristne til at se bort fra hvad andre kristne kunne sige eller mene og til at se kun på Herren. Hans Hu står til Herrens Frygt; han dømmer ej efter, hvad Øjnene ser, skønner ej efter, hvad Ørene hører. (Jes. 11, 3)