E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
24 Dec 2013 13:16

New Age er ikke én religion, men det er nærmere en samling af forskellige udtryksformer for en fælles tolkning af livet. Der er fælles træk i dem alle, og grundlaget finder man i Østens livsfilosofi, hvor reinkarnation og holismen er det bærende. Tilpasningen sker så naturligvis til Vestens livsopfattelse og livstolkning. Og dén livsopfattelse ligger langt fra det kristne livssyn og kan slet ikke forenes. Det fremgår også af nedenstående teser: 


1. TESE

New Age er en ha' det godt religion, der kredser om menneskers velvære. New Age er et stykke religiøst forbrug, som øger eller mener at øge menneskers livskvalitet.

Kristentroen er først og fremmest en gør det gode religion, for det er kærligheden til Gud og til medmenneskene, der er centrum og mål. Det er ikke sandt, at man uden videre gør det gode, når man har det godt. Det menneske, der selv lider og mangler, har ofte mere sans for medmenneskers lidelse end dem, der har top-livskvalitet.


2. TESE

New Age har generelt en tilskuerholdning til livet. Det gælder om ikke at lade sig rive med. Man skal være tilskuer og observatør, hvis man skal have det godt, for ellers gør verdens ondskab og lidelse ens livskvalitet ringere.

Kristentroen kan ikke distancere sig fra lidelsen, troen engagerer sig i lidelsen, sådan som Jesus gjorde og gør det. Kristentroen kender til medlidenhed, ikke bare til den passive medfølelse.


3. TESE

Hinduistisk inspireret New Age oplever virkeligheden som en film, der allerede er indspillet. Hvis man ikke kan lide den, kan man slukke for den, men man kan ikke ændre den. Man slukker for den gennem yoga.

Kristentroen ser livet som et ekstemporalspil. Vi ved ikke meget om det, der vil ske, men vi sætter os selv ind for at få spillet til at lykkes sammen med vore medspillere. Vi kender også den røde tråd i spillet, for vi har et manuskript i grove træk at gå ud fra, Bibelen!


4. Tese

Store dele af New Age holder sig til mestre og guruer, der formodes at være guddommeliggjorte væsener, sådan som New Age'ere selv mener at kunne blive det. Drømmen om guddommelighed præger hele New Age.

Kristentroen holder sig til jorden og vil være den tro, fordi Gud selv kom til denne jord. Når Gud er blevet menneske, behøver mennesker ikke at spille gud. Gud er i vores midte og taler sit Ord til os. Derfor vil vi ikke spekulere os til at blive guder.


5. TESE

New Age er mere eller mindre præget af karma-tanken, dvs. at alle mennesker er, som de er, fordi de har gjort sig selv til det. Den mislykkede har selv været ude om det, for han/hun høster det, som er sået i tidligere livskarma. Og den, som har succes, skylder ikke tak til nogen, for han/hun har selv fortjent sin succes.

Kristentroen ved, at der skal satses nu, for det, der sås i dette ene liv, skal vi høste i den yderste dom, når alting sættes i rette af Kristus som verdensdommeren. Men kristne ved også, at i den dom er vi i en yderst fordelagtig situation, for dommeren er også vores forsvarsadvokat. Dommeren har ført vor sag og fra sig selv den vundet.


6. TESE

New Age har gennem sin karma-lære en skæbnebestemt holdning til livet. Alt er fastlagt i store træk, og det kan man få noget at vide om gennem astrologi, gennem aflæsning af håndens linier og andre lignende metoder. Skæbnens udfald omsættes ofte i en særpræget skamreligiøsitet, hvor fornemmelsen af urenhed bliver helt dominerende, så mennesker må gennemgå renselser i massevis.

Kristentroen vil også bekæmpe urenhed, men den ser menneskers ondskab og synd som dens årsag. Menneskers grådighed er problemet, og det er derfor skylden og ikke skammen, der skal løses op for. Syndernes forladelse er troens svar, og det er kirkens virkelige storhed, at den kan give mennesker denne tilgivelse på Guds vegne.


7. TESE

Det meste af New Age har som yderste horisont en endeløs række liv og død, den såkaldte sjælevandringslære. Evigt skal mennesker dø og leve ... aldrig får det lov at blive frelst, før det selv magter at hive sig op ved håret gennem god karma. Og i virkeligheden er god karma ikke vejen til frelse, for al karma binder til genfødslernes hjul, og god karma binder mere end dårlig karma. Vejen ud kan kun findes gennem yoga, der opbrænder al karma.

Kristentroen ved, at dette ikke fører nogen steder hen, men er selv-bedrag. Der er til gengæld en troværdig vej til befrielse, Guds frelse i Jesus Kristus ved Helligånden, så Gudsriget kommer ind i menneskers liv og fører dem frem gennem død til nyt liv i opstandelsen. Det er kirkens centrum, og det er livets fuldbyrdelse.


Citeret med tilladelse fra

Elefantens øje

 

Dialogcentret i Århus


Links om NEW AGE

Til top

New Age på Internet   svensk

En gennemgang af hvilke ressourcer der findes på nettet om New Age.

New Age Link Index

Et væld af links - til lærerbrug!

Crown Jewels

3-4000 links om det alternative
Til lærerbrug!

SKEPSIS LINKER

Nordiske links til forskellige temaer.

Skeptica

SKEPTICA
En usædvanlig side der oplyser om alt vedrørende paranormalefænomener, okkultur og pseudovidenskab.

Naturens Lys

Primærkilde, der positivt belyser fænomener som Engle & Devaer, Aura, Chackraer, Tarot & Magi.
Til lærerbrug!

Skandinavisk UFO Information dansk

En meget besøgt side for UFO-tilbængere

UFO Phenomena

Som ovenfor

New Age SpiritualityAustralske spøgelser

Haunts of Brisbane.

Nær-død-oplevelser

Primærkilde - kaldet: NDE, Near Death Experience

Tarot

Primærkilde der giver informationer om de mystiske spådomskort