E-mail: admin@tro.dk
Forfatter
Pernille Aagaard

Sten der hører og sten der ser

af Pernille Aagaard fra IKON

 



Mange danskere går rundt med en sten i lommen, som "gør godt" mod forskellige sygdomme eller problemer. Men er krystallerne virkelig en bro mellem den menneskelige og den guddommelige dimension eller er det blot nogle smukke sten?

Lægesekretæren har en rosakvarts på computeren, fordi hun mener, at den neutraliserer skadelig stråling fra computeren. I plejehjemmets ergoterapi er der indrettet et lille "alter" med lys og forskellige krystaller, der siges at udsende gode vibrationer til rummet og klienterne. Den svedende student har en sten liggende for at øge koncentrationen, og blandt nøgler og lommeuld ruller mangen en sten rundt og bliver "nulret" af ejeren, der mener, at stenen "gør godt".

Troen på stens og krystallers kraft er efterhånden almindeligt udbredt, og jeg tror ikke, det er en overdrivelse at sige, at det er i mødet med astrologien og med sten og krystaller, at de fleste danskere stifter bekendtskab med de tanker, man betegner som "New Age".

Religiøsitet og forklaringsmodel

Spørger man dem, der blot går rundt med en sten i lommen, om sammenhængen mellem sten, New Age og religiøsitet, vil de fleste afvise, at sten har noget med religiøsitet at gøre. Men på den anden side kan de samme mennesker, som afviser en religiøs forklaring på stenenes eventuelle kraft, sjældent gøre rede for, hvordan stenene i givet fald så skulle kunne virke. At sten "gør godt" gives der ikke nogen forklaring på - og mange synes ikke at savne den!

Går man til litteraturen om sten og krystaller ser billedet imidlertid anderledes ud. De fleste af de bøger, der beskæftiger sig med sten og krystallers virkning, har alle en mere eller mindre åndelig forklaring på stenenes kraft.

Man kan dele forklaringerne op i flere kategorier: reinkarnationsforståelsen, forståelsen af sten som vibratoriske remedier, åndeliggørelsen af stenene og hukommelsesmæssige aspekter.

Reinkarnationsforståelsen

Nogle bøger om krystaller og sten tager udgangspunkt i den teosofiske forståelse af, at alt indeholder en guddommelig kerne (monaden), der er under udvikling. Sten og krystaller indeholder derfor, ifølge teosofien, også en guddommelig kerne, der skal gennemgå en række inkarnationer (genfødsler) i mineralriget, før kernen går videre til inkarnationer i planteriget, dyreriget og menneskeriget for slutteligt igen at blive en del af den guddommelige energi, den oprindeligt udsprang af teosofi.

Det er sjældent, at reinkarnationstanken direkte angives som årsag for stenenes virkning, men reinkarnationstanken indgår i mange forfatteres selvforståelse og helhedsforståelse af sten og krystallers funktion. F.eks. skriver Birgit Boysen i bogen "ædelsten, healing og selvudvikling" (A.M. Kjærs Bogtryk & Forlag 1987):

"Mennesket har imidlertid ikke altid set ud, som det gør nu. De forskellige lag er blevet tilføjet et efter et, og de organer og evner, ethvert af lagene huser, har udviklet sig over en meget lang tidsperiode i takt med, at menneskenes bevidsthed er steget fra et helt lavt stade gennem planteagtige og dyreagtige former til det nuværende niveau, hvor den klare, jegbevidste dagsbevidsthed er den almindelige..." (side 33).



Jette Holm skriver i bogen "Krystaller og ædelsten i healing og terapi" (Sphinx 1994): "

...krystallen forlader det fysiske plan for at arbejde i vore finere legemer; de bliver en del af vor aura og hjælper os med at tiltrække forskellige ting, som vi har brug for i vor udvikling"



(side 29), og Maria Cervera skriver i bogen "Sten og sjæl" (Gyldendal 1994), at 

"Sten er evige, skabt gennem millarder af år. Sten er den ældste og mest langsomme form for liv, der har eksisteret på jorden. Sten er vokset, har fået form, farve og indhold, alt efter hvor på jorden, de er blevet skabt. Jordens overflade såvel som jordens indre består af sten, som vokser og udvikler sig ligesom mennesket, der indeholder flydende krystal og mange af de samme mineraler som stenene."



Sten som vibratoriske remedier

En anden forklaring, der gives, er, at sten og krystaller er vibratoriske remedier. Denne forklaring, der indebærer, at sten indeholder energi, bygger på den teosofisk inspirerede tanke om, at alt i kosmos er ét sammenhængende energifelt. Tanken er, at alt oprindeligt var én gudommelig energi, der af forskellige årsager fortættede sig og spaltede sig i flere (oftest syv) energiniveauer, der vibrerer i forskellig hastighed. Den hurtigstsvingende energi er den fineste energi og den, der er tættest på den oprindelige, guddommelige og universelle energi. Den langsomstsvingende energi er den groveste energi, og det er den, der udgør mineralerne, jorden, planterne, dyrene og menneskene på deres lavere udviklingstrin - ifølge en teosofisk inspireret tænkning.

Tanken i teosofien er altså, at sten og krystaller er af samme energi som menneskets energi, og at stens og krystallers energi kan afbalancere menneskets energi.
Mellie Uyldert skriver i "ædelstenenes skjulte kræfter" (Borgen 1984), at

"Når jeg holder af ametysten, der ligger her foran mig, er det, fordi dens vibrationer også bor i min sjæl og i min krop" ....."Som oftest består ædelstenene af forskellige stoffer, og inddelingen efter deres kosmiske kræfter hviler på det stof og de vibrationer, der kommer stærkest til udtryk".... "Stoffet er således kun stivnet tidligere, og der er mellem stof og ånd blot en gradueret forskel i tæthed, altså alder"


Jette Holm skriver i bogen "Krystalvisdom - din vej til intuition, styrke og succes" (Sphinx 1991), at 

...."Amazonit går ind i vore hjerter og søger og spørger, hvad det er, vi virkelig vil. Den sætter navn på vores behov og hjælper os med at formulere dem. Er du bange for at slippe kontrollen og lade livsstrømmen flyde igennem, så start med denne energi"........"Sugulit integrerer og samler din energi. Det gør dig istand til at kanalisere, altså transformere, den viden og de meddelelser, der kommer til dig"......"Krystallerne har været vigtige formidlere at den universelle energi helt tilbage fra det legendariske Atlantis"

Birgit Boysen skriver i bogen "ædelsten, Healing og selvudvikling" (A.M. Kjærs Bogtryk & Forlag 1987): 

"Fra stenene modtager vi to slags energipåvirkninger. Den ene slags, der betegnes "gamle vibrationer" virker ind på det fysiske og de inderste lag af auraen, hvilket vil sige på kroppen og den almindelige psykologi, mens den anden slags - de "nye vibrationer" - påvirker de yderste lag af auraen, d.v.s. de bevidsthedsmæssige og spirituelle sider af vort væsen." (side 24).

Maria Cervera skriver i bogen "Sten og sjæl" (Gyldendal 1994), at

"Man lader stenens sjæl tale til ens egen sjæl. De taler samme sprog. Oftest foregår denne kommunikation fuldstændig uafhængigt af vores bevidsthed. Dette kalder jeg at arbejde med en sten."



Åndeliggørelsen af sten

En tredie forklaringsmodel er åndeliggørelsen af sten og krystaller. Birgit Boysen skriver i bogen "ædelsten, Healing og selvudvikling" (A.M. Kjærs Bogtryk & Forlag 1987)side 12, at

"Når man i det følgende læser om en stens virkeområde, må man holde sig åben for stenenes væsen og ikke kun fiksere på de ord, der af forskellige mennesker på forskellige tidspunkter er valgt som beskrivelse. Ordene bør bruges som en åbning af bevidstheden overfor den pågældende sten, ikke som en færdig definition"


Mellie Uyldert skriver i "ædelstenenes skjulte kræfter" (Borgen 1984), at 

"Der er altså sten, der hører, og sten, der ser. Det er jordens sanser. De sten, der tjener som Jordens hørelse, kan gennem slægtled forstærke menneskets hørelse. Dette er grundlaget for ædelstenenes helbredende kræfter"......"De ædle stene er stoffernes øjne, der betragter os" 

Jette Holm skriver i bogen "Krystaller og ædelsten i healing og terapi" (Sphinx 1994), at 

"Selvfølgelig bør man rense sten! De er jo levende og har ligesom os selv brug for omsorg...Stenen repræsenterer den rene energi, den uendelige kilde af kærlighed, og derfor ser vi gang på gang, hvordan de for at beskytte os tager ulykkerne på sig. De værner os mod den negative, destruktive energi" ....."disse dobbeltterminerede krystaller, som var slebet væk fra deres naturlige form. De virkede altid meget ulykkelige..." "...Krystallerne er vores bro mellem den menneskelige og den guddommelige dimension."

Det hukommelsesmæssige aspekt

Når sten siges at have en virkning, hænger det iflg. flere kilder også sammen med, at sten og krystaller kan lagre og "huske" og kan programmeres.
Jette Holm skriver i bogen "Krystaller og ædelsten i healing og terapi" (Sphinx 1994) på side 25, at

"Programmering er indkodning af bestemte ønsker (affirmationer) i krystallerne...",

og Maria Cervera skriver i bogen "Sten og sjæl" (Gyldendal 1994), at

"Du kan programmere, d.v.s. lægge en speciel energi eller bevidsthedsform ind i en krystal. Dette kan du gøre ved at forestille dig dine tanker og hensigter, som bølger, der flyder ind i krystallen og bliver der."



Teosofi og magi

De ovenstående citater er blot et lille udpluk af den righoldige og spændende litteratur om sten og krystaller, men det turde fremgå, at de, der arbejder med sten og krystaller, faktisk giver forklaringer på de kræfter og evner, som mange danskere mener, at sten og krystaller besidder uden at bekymre sig om hvorfor.
Forklaringerne henter ofte inspiration i teosofien og i magiens tanke om, at manipulationer på ét åndeligt niveau kan give effekter i et andet niveau - og det turde stå klart, at forklaringerne ikke er religiøst neutrale.
Der er således mange muligheder for en samtale med familie, venner, bekendte og kolleger, der benytter sig af sten og krystaller og mener at hente kraft og styrke fra dem.
Virker sten og krystaller?
Hvilke erfaringer har I?
Hvorfor mener I, at stenene virker? Hvilke forklaringer bruger I - fysiske, psykologiske, åndelige? Hvordan forholder I jer til religiøsiteten i de pågældende forklaringer? Er krystallerne virkelig en bro mellem den menneskelige og den guddommelige dimension eller er det blot nogle smukke sten?

Artiklen er udarbejdet på grundlag af et studieforløb om krystaller i IKONs studiegruppe om "New Age i sundhedssektoren".

 



"dagens by 27-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vamdrup

Vamdrup Kirke1.JPGVamdrup er en stationsby i Sydjylland med 5.022 indbyggere (2014), beliggende 8 km syd for Lunderskov, 13 km sydøst for Vejen og 15 kilometer sydvest for Kolding. Byen hører til Kolding Kommune og ligger i Region Syddanmark. Vamdrup hører til Vamdrup Sogn, og Vamdrup Kirke ligger i byen.

Terrænet omkring Vamdrup er en forholdsvis flad hedeslette, som bl.a. gennemskæres af den øverste del af Kongeåen, der løber syd for byen. Vest for byen får Kongeåen tilløb af Vamdrup Å, som kommer fra Søgård Sø øst for Vamdrup og løber gennem den nordlige del af byen. I den vestlige del af byen får Vamdrup Å tilløb af Nagbøl Å, som løber gennem Bønstrup Sø nord for byen.

Vamdrup-området har været befolket siden Ældre stenalder. Der er fundet flinteredskaber på Vamdrupgårds marker nær Bønstrup Sø.

Fra bronzealderhøjen Guldhøj i Holt vest for Vamdrup blev der i 1891 udgravet 3 egekistegrave, som i dag er udstillet på Nationalmuseet.

Der er fundet en del tegn på, at området omkring Vamdrup for alvor blev beboet i slutningen af Jernalderen og i Vikingetiden. Navnet "Vamdrup" stammer fra Vikingetiden, og endelsen -drup angiver, at der er tale om en udflytterlandsby. Det menes dog, at navnet har været knyttet til gården Vamdrupgård, som oprindeligt hed Vamdrup.

Vamdrup Kirke er bygget i romansk stil og stammer fra 2. halvdel af det 12. århundrede. Den er større end de fleste landsbykirker, hvilket peger på en tilknytning til Vamdrupgård samt på, at området har været ganske tæt befolket allerede i den tidlige Middelalder.

Af Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 kan udledes, at Vamdrup allerede i den tidlige Middelalder var en del af Anst Herred og dermed en del af Nørrejylland. Da landet senere blev inddelt i sysler, kom Vamdrup med i Almindsyssel, som også er en del af Nørrejylland og i øvrigt var underlagt kongen.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslag."
Jesus (Mk 11,17)