Hinduismen er den tredjestørste af verdens religioner og majoritetsreligion i Indien, hvor over 80% af befolkningen på knap en milliard er hinduer.
I modsætning til andre af de store nutidige religioner har hinduisme ingen grundlægger, intet enkelt helligskrift som Koranen eller Bibelen og ingen fælles trosbekendelse, der kan henvises til.
Der findes ikke nogen form for overordnet, centraliseret religiøs organisation eller autoritet, som fastsætter, hvad der er den rette lære.