En af de skoleformer, der har vundet stor udbredelse i de sidste 20 år er Rudolf Steiner Skolerne. Disse skoler har ikke uden grund ord for at lægge vægt på hensynet til det enkelte barn, de musisk-kreative fag, en miljøbevidst holdning og en bevidst religiøs linie med vægt på en kristelig forståelse. Man bruger ingen bøger, børnene fremstiller selv deres lærebogsmaterialer med illustrationer og tekstdiktater, man går i skole i 12 år, har ingen eksaminer og siges derfor at være fri for eksamens- og præstationsræs, og efter endt skolegang modtager hver eleven lang og mangefacetteret udtalelse om evner og arbejdsindsats. Samtidig er der stor kontakt mellem skole og hjem.
Ignoreret af den pædagogiske videnskab
Trods Steinerskolernes relativt store udbredelse har de levet noget af en skyggetilværelse i det fagpædagogiske landskab. De har selv isoleret sig fra, men er også blevet ignoreret af den pædagogiske videnskab, og generelt har videnskaben undervurderet antroposofiens betydning som grundlag for de Steinerpædagogiske principper. Steinerpædagogerne selv hævder, at man kun har taget en metode fra antroposofien, og at man på ingen måde ønsker at påvirke eleverne i antroposofisk retning. Man kan dog stille berettiget spørgsmålstegn ved begge disse udsagn, og - i denne artikel tages Steinerskoleformen op til kritisk betragtning med hovedvægten på to områder:
1) Antroposofien som grundlag for de Steinerpædagogiske principper.
2) Det antroposofiske menneskesyns udviklingspsykologiske konsekvenser.
Okkult åndsvidenskab
Rudolf Steiner havde allerede som ganske ung okkulte erfaringer, der senere bragte ham i kontakt med Teosofisk Samfund. Efter uoverensstemmelser med de teosofiske ledere Annie Besant og Leadbeater brød han med teosofien og stiftede senere Antroposofisk Selskab.
Antroposofien er en okkult åndsviden skab, en slags synkretistisk livsanskuelse af religiøs-etisk karakter, der bygger på væsentlige dele af den kristne tradition, men med forbindelse til både mysticisme og gnosticisme, indiske religionsformer og nyere, spekulativ idealisme som hos fx. Goethe og Hegel. Samtidig har den indoptaget impulser fra moderne naturvidenskab og psykologi.
Pædagoger deltager i guddommeligt arbejde
Steiner udtrykte selv forholdet mellem antroposofi og pædagogik på kortest tænkelig måde. "Antroposofi er egentlig pædagogik". Antroposofien er den skolingsvej, der skal udvikle mennesket mod fuldkommenhed i antroposofisk forstand, og Steiner betonede gang på gang, at pædagoger derfor deltager i guddommeligt arbejde. For at nå frem til det højeste ideal, må mennesket gennem en udvikling i syv faser eller trin. De fire første faser hører hjemme i pædagogikken, de tre højere trin hører under meditationen:
7) Åndsmennesket, "Atma", den rene ånd.
6) Livsånd, "Buddhi", åndelig bevidsthed.
5) Åndsselvet, "Manas", tanke(organ).
4) "Jeg'et", Selvet.
3) Astrallegemet, Følelsen, dyreriget.
2) Æterlegemet, Viljen, planteriget.
1) Det fysiske legeme, Kroppen, mineralriget.
7 års faser
Ifølge Steiner falder livet og de fire nederste trin i udviklingsmodellen i 7-årsfaser. Denne livsfaseinddeling er af stor betydning for pædagogikken.
For voksne er tanken med til at styre både følelse og vilje. Hos voksne kan man derfor appellere til både følelsen og viljen. Man kan reflektere i tanken, før en følelse fører til en viljebeslutning.
Hos børn er rækkefølgen omvendt. Her nytter det ikke at appellere til tanken eller at formane forstandsmæssigt. Barnet lever i nuet og lader sig i første omgang styre af viljen, som derpå påvirker følelsen og siden iværksætter tanken. Ifølge Steiner kan barnet lide ubodelig skade både organisk og psykisk, hvis man forcerer den naturlige udvikling og for tidligt begynder at appellere til følelse og tanke.
7-årsfaserne
1. fase
Fra fødsel til tandskifte, O - 7
I denne fase er barnet rent sanseorgan. Det er ikke i stand til at udvise selvstændig tankevirksomhed eller initiativ, det er inaktivt og kan kun strukturere de sanseindtryk, det modtager udefra. Først efter tandskiftet (tænderne forklares som blivende til tænkeorganer) er barnet i stand til tænkning og afprøvende adfærd. Den opdragende fungerer som forbillede, og barnet lærer ved efterligning.
2. fase
Fra tandskifte til kønsmodning, 7 - 14
I denne fase skalopdrageren øve målrettet og vel planlagt indflydelse på barnets karakterdannelse. Nu udvikles temperament (flegmatisk, sangvinsk, kolerisk eller melankolsk), tilbøjeligheder, vaner, hukommelse og samvittighed til et højere niveau, men da barnet endnu ikke er i stand til at vurdere og dømme, skal klasselæreren fungere som autoritet. Steiner taler om den "Nødvendige lærerautoritet", barnets behov for at beundre autoriteten og at overtagelse af lærerens vurderinger skal ske for barnets egen skyld. Igen kan der ske ubodelig skade ved forcering af udviklingen. Barnet lærer ved efterfølgelse.
3. fase
Fra kønsmodning til voksen 14 - 21
I denne fase udvikles den unges bevidsthed og funktionelle fornuft. Den pædagogiske indflydelse tager mærkbart af, men stadig mener Steiner, at den opdragende til en vis grad må fungere som den unges stedfortrædende samvittighed, indtil mennesket er i stand til at udøve "selvopdragelse", dvs. har internaliseret de antroposofiske adfærdsnormer. Dette sker først omkring 21-års alderen.
4. fase.
Først det 21. år ses fra antroposofisk synsvinkel som begyndelsen til myndighed.
Børn må ikke se TV
I børnehaven lærer barnet som nævnt ved efterligning, og pædagogerne bør derfor ikke foretage sig andet, end hvad de udtrykkeligt ønsker, barnet skal efterligne. De erfaringer barnet gør, bliver dannende for følelsen og udviklende for tanken og dermed bestemmende for barnets virkelighedsopfattelse. Derfor frarådes det ofte på det bestemteste at lade barnet se TV i denne fase, da TV fremstiller en falsk virkelighed, der kan virke dræbende på barnets fantasi og skabende evner. I stedet skal man arbejde med den ægte, levende verden, og legetøj laves af naturens egne materialer, "levende stof", i modsætning til fx. plastik og andre kunstige industriprodukter, "dødt stof". Man anser fødevarer for sunde, når de ikke er hormon- og giftbehandlede, og dermed appelleres til en økologisk miljøbevidsthed allerede gennem lege- og spisevaner.
Anderledes principper i skolen
I børneskolen undervises stort set i de samme grundlæggende fag som i enhver anden skole, men vel at mærke efter andre principper og metoder og i anderledes rækkefølge.
Det er et alment anerkendt faktum, at Steinerskoleelever i de første år af skoleforløbet ofte ikke kan følge med det almindelige kundskabsniveau, men det hævdes, at dette senere indhentes og ikke sjældent overgåes i de følgende år.
Denne tendens hævdes at være en følge af den pædagogiske metode, der på flere punkter adskiller sig fra anden pædagogik.
Undervisningens rytmer og faser
Det er idealet, at klasselæreren i de syv første skoleår giver den sammenhængende, overordnede, grundlæggende undervisning i hoveddisciplinerne hver formiddag. Det tilstræbes, at klasselæreren har eleverne i så mange fag som muligt i de syv første skoleår, da læreren er autoriteten for den enkelte elev. Ofte undervises der i samme fag i blokke af dages eller ugers varighed og afvekslende på en sådan måde, at indlæringen aktiverer mere end hjernen alene, så der appelleres til hjertet med undervisning for tanke, følelse og vilje. Undervisningen falder på såvel time-, dags-, uge- og årsplan i rytmer og faser, der stimulerer barnets udvikling. Om eftermiddagen undervises - evt. med andre lærerkræfter end klasselæreren - i mere kreativt-musiske fag.
Eurytmi som læseforberedelse
Rækkefølgen af fagenes opkomst varierer fra andre skoler, især skiller læseundervisningen sig ud. I Steinerskolerne spiller eurytmiundervisningen en større rolle end læsetræning i de første skoleår, da det hævdes, at børnene først er parate til at lære at læse i 3. - 4. kl. Eurytmi er ifølge Steiner en sammenfatning af alle kunstarter; musik og sprog bliver synlig i kroppens bevægelser. Det oversanselige æterlegeme udfører hele tiden eurytmibevægelser og afholdes kun herfra, når kroppen overtager bevægelserne. Når æterlegemets bevægelser således holdes tilbage, indvirker de helsebringende på mennesket, og eurytmi bruges derfor også til at afhjælpe organiske og psykiske skader og til at føre barnet tilbage til dets normale udviklingstrin, hvis udviklingen er forceret (hvis barnet fx. kan læse allerede ved skolestart!). Ved indlæringsvanskeligheder bruges eurytmi ofte i flere af specialundervisningstimerne i stedet for decideret faglig træning.
Steiner æstetik
De musisk-kreative fag spiller en stor rolle i skolen, alle elever begynder med obligatorisk blokfløjtespil, og senere vælges det instrument til dem, der vil gavne deres udvikling mest. Mange udenforstående vil have set Steinerelevers forbavsende smukke akvareller og skulpturer - men ser man nærmere efter, vil man opdage, at de kreative fag spiller en udpræget instrumentel rolle i opdragelsen. Elevkunsten viser sig at være slående ens, hvad enten den er lavet i danske, svenske eller tyske Steinerskoler. Eleverne formes til kun at regne den kunst for smuk, der ligger indenfor den Steinerske æstetik, og Steiner skabte denne æstetik ud fra en stor beundring af Goethes farvelære. Musikken dyrkes ikke blot for den musikalske nydelses skyld, men også for sin virkning i livet efter døden. Jordisk musik erindres i æterlegemet i ca. 30 år efter døden, hvorefter den transformeres til sfærisk musik. Denne sfæriske musik vil gøre mennesket bedre rustet til sit næste liv, og det er derfor vigtigt med så mange kvalitative musikalske erindringer som muligt. På samme måde undervises der i andre fag sideløbende i Steiners åndsvidenskabelige erkendelser og almen skolevidenskab.
Lærere og elever er karmisk forbundne
I Steinerskolerne er det ikke tilfældigt, at en bestemt elevgruppe har en bestemt klasselærer. Eleverne og læreren har mødt hinanden i et tidligere liv og er der blevet karmisk forbundne. Læreren har i det tidligere liv udviklet antipatier mod børnene og kan nu som deres lærer forbedre sin karma ved at gøre deres optimale udvikling til sit personlige anliggende. Sjæl møder sjæl i forholdet mellem lærer og elev, og det er således læreren, der har de bedst tænkelige forudsætninger for at erkende barnets behov. Derfor spiller klasselæreren så stor en rolle i de første syv skoleår som forbillede, vejleder og stedfortrædende samvittighed for børnene.
Børnene er også et fælles læreranliggende, og hver uge holdes en lærerkonference, hvor hvert enkelt barn drøftes. Alle lærere er således dybt involverede i det enkelte barn.
I klasseværelset placeres eleverne efter deres temperamenter. Ofte vil de såkaldte kolerikere og flegmatikere sidde yderst og melankolikere og sangvinikere inderst. På den måde kan børnenes karakterforskelle stimulere deres sidekammerater.
Ingen forældreindflydelse
Når man melder sit barn ind i en Steinerskole, lægges der fra skolens side stor vægt på forældrenes positive samarbejde. I skoleforløbet er forældrene involverede i de mange koncerter, skuespilopførelser, evt. nybyggeri osv., ligesom interesserede forældre kan sidde med i et skoleråd, der tager beslutning om tilbygning, maling af lokaler osv. Men nogen forældreindflydelse på pædagogiske forhold kan der ikke blive tale om. I modsætning til lærerne, der er karmisk forbundne med børnene, har forældrene kun stillet barnets fysiske legeme til rådighed for sjælens inkarnation, og da lærerne arbejder ud fra Steiners åndsvidenskabelige, oversanselige erkendelser, vil skolens stab have den største indsigt og bedste forståelse i tilfælde af uenighed. Dog må det siges, at mange forældre ikke opfatter dette forhold som et problem, selvom lærerne ofte giver råd om TV-kiggeri, diæt og egnede kammerater. De er oftest glade for det omfattende skolehjem-samarbejde.
Som at høste æbler uden et æbletræ!
Når man spørger Steinerpædagoger, hvor stor rolle Steiners åndsvidenskabelige erkendelser spiller i pædagogikken, hvor meget af denne åndsvidenskab, der formidles til eleverne, fx. i form af lærerindflydelse, og om lærerne opdrager børnene ikke blot for dette, men også for kommende liv, får man som regel det svar, at man kun har taget en metode fra antroposofien, og at ærefrygt for det guddommelige i barnet er meget vigtigere end antroposofiens kosmiske sammenhænge. Mon det har nogen betydning, at Steiner under en konference med lærerne ved den første Freie Waldorfschule (Steinerskole) i Stuttgart indskærpede dem, at visse ting er det bedst at bevare som en slags "skolehemmelighed"?
Så er Steinerpædagogen Ernst Sørensen fra Norge mere klar: Efter et foredrag om Steinerpædagogik blev han spurgt, om man ikke kan udøve denne pædagogik uden antroposofien. "Jo, det er klart", svarede Ernst Sørensen. "Det er lige som at høste æbler uden æbletræ!"
Det er på tide, at Steinerpædagogerne toner rent flag, så der kan komme gang i en åben, ærlig og saglig debat.